Bronzealderens rituelle og territorielle landskab

Af Tine Wandall

Notater fra foredrag af museumsinspektør Liv Appel,
der var arrangeret af Café Ved Strandens Venner marts 2014 

Blistrup Sogn udmærker sig som et område med mange fortidsminder fra bronzealderen. I 1886 var der i sognet 118 gravhøje. I dag er der kun 23 høje tilbage, men højene sætter stadig et særligt præg på landskabet. Grunden til at mange af gravhøjene blev fjernet var, at jorden blev udmatrikuleret til gårde i forbindelse med udskiftningen i 1780’erne. Gravhøjene, som tidligere havde været beskyttet af overtro – der skete noget ondt, hvis man skadede dem – lå nu i vejen og mange blev sløjfet bl.a. vha. dynamit. Først i 1936 blev gravhøjene fredet, da Naturfredningsloven blev vedtaget.

Sognet har muligvis allerede udgjort en territoriel enhed i bronzealderen, da det har været omgivet af vådområder, som enkelte steder kunne passeres over vadesteder. Da vadesteder er ret statiske over tid og er det  sandsynligt, at det er omtrent de samme vadesteder, der endnu var i brug i 1600-tallet, da deres navne og placering blev beskrevet i Christian V’s markbog. I bronzealderen er det sandsynligt, at de høvdinge, som besad jorden, tog en afgift for at passere gennem deres område ud til havet.

Depotfund er metalnedlæggelser fra bronzealderen. Det var især kvindesmykker, der blev begravet i moser og vådområder.

Blistrup lurerne er det det fineste fund fra området. 2 bronzelurer blev fundet i et vådområde ved Ølshøj jættestuer, da en husmand skulle skære tørv der. Han kontaktede kroejer Mentz i Gilleleje, som igen tog kontakt til Frederik 7., som tog lurerne ind i sin egen samling i Frederiksborg Slot. Ud over lurerne blev der også fundet bæltesmykker af bronze.

Frederiksborg Slot nedbrændte i 1859. Kongen havde fyret kraftigt op i kaminen. Slottet nedbrændte, og oldtidssamlingen endte i vinkælderen. Alle antog at begge lurer var gået tabt, bortset fra nogle små smeltede stykker. I 1960’erne rejste en mand fra Nationalmuseet til Paris. Her så han en bronzelur, som viste sig at være den ene af de 2 lurer fra Blistrup området. Napoleon 3. havde fået denne bronze lur i gave før branden på Frederiksborg Slot.

Højelt depotfundet er et sæt bæltesmykker, som en kvinde anbragte i sit bælte, foran og bagved. Udsmykningen består bl.a. af spiralmønstre, som var meget brugte i bronzealderen.

Bronzealderbopladsen ved Persano: Udgravningen fandt sted i 1995, dvs. før den nye museumslov. Det var der for svært for museet, at rejse penge til undersøgelsen, som derfor ikke blev helt så omfattende, som man kunne have ønsket sig. Der blev bl.a. fundet skår fra store lerkrukker/forrådskar fra omkring år 1.000 f.Kr. Der var desuden spor efter bronzestøbning i form af støbeforme og digler til at smelte bronzen i. Det er sjældent, at man finder bronze på bopladser, men ved Persano fandt man bl.a. en lille bronzesyl. Fundene fremkom i nogle store lertagningsgruber, hvor man i bronzealderen har hentet ler til lerklining af sine huse.

Gravhøje blev bygget på steder, hvor der var indsigt og udsigt til havet. Man var nødt til at stå i kontakt med omverdenen for at få fat i bronze og guld til våben og smykker. Man benyttede lange kanoer med plads til 20-40 personer. Gravhøjene på højdedraget ved kysten kan opfattes som en slags sejlmærker.

Maglehøje (betyder de store høje). 8 m høje og over 30 m i diameter. Gravhøjene blev lavet ved at man skar græstørv i et område på størrelse med en fodboldbane og lagde dem i en bunke/høj. Hvis højene var blevet bygget af jord, ville de været skredet fra hinanden – derfor brugte man tørv. Disse høje blev bygget for over 3.000 år siden. Der er 11 tilbage (bønderne fik fjernet en del gennem tiderne). Gravhøjene var forbeholdt socialt højt ansete personer. Man ved ikke om/hvor de ”almindelige” folk blev begravet.

Ved et gammelt cementstøberi ved Maglehøjvej ville sælger af området ikke bekoste arkæologiske undersøgelser, men overlod dette til køberne, efter at grundene var blevet udstykket. Der blev på dette område fundet flere kogegruber (bålpladser) fra yngre bronzealder og ældre jernalder.

Rige høje fra yngre bronzealder – f.eks. Ludshøj og højen fra Kolsbæk.

Digeshøj (ved den gamle skole i Smidstrup) – her blev der fundet en husurne – en urne med dør påtegnet. Man begravede folk i urner, der var formet som et lille rundt hus med en dør.

Ludshøj (udtales på flere forskellige måder) – der blev gravet grus ved højen i 1800 tallet. Der blev fundet en stenkiste med en mandsgrav. Gravgaver i form af guldgenstande og bronze med påhæftet guld blev fundet ved Ludshøj: et sværd, en knap (fra ophænget til et sværd), et pilekogger en nål som har holdt hans kappe sammen, pincet (som man antagelig brugte til at trække skægstubbe ud med). I bronzealdergravene hvor mænd blev begravet finder man typisk; pincet, tatoveringsnål samt rageknive (barberknive). Disse ting var vigtige for mænd at bringe med til den anden verden.

Ældrebronzealder (1.800-1.000 f.Kr.) blev man begravet i udhulede træstammer – både mænd, kvinder og børn.

Yngre bronzealder (1.000-500 f.Kr) her begynder man at brænde de døde, og lægger de brændte ben i bl.a. urner.

Møllegrunden v/Gillelejehallen her fandt man 2 begravelser i egekister under en gravhøj (under Møllen der nedbrændte i 1937).

Kolsbæk Baunehøj (baune betyder bål) bliver i midten af 1800-tallet symbol på danskheden, den fælles danske historie, der knytter os sammen. Her lavede man varslingsbål i tilfælde af fjendtlige angreb: Mændene skulle stille til kamp, mens kvinder, børn, gamle og dyr havde pligt til at søge ind i skovene og gemme sig. Gravgaver fundet ved Kolsbæk Baunehøj; ragekniv, et bøjet sværd (man måtte bøje sværdet for at få det ned i urnen), pincet og brændte benstykker med ringornamentik.

Ældste del af jernalderen (500-200 f.Kr.) – man sætter stadig urner i gravhøjene.

Ca. 200 e.Kr. holder man op med at lave bål/kogegruber ved gravhøjene.